Råd og vejledning

Børn med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, deres forældre og pårørende kan altid få gratis råd og vejledning.

Det er myndighedsafdelingerne på det sociale område i Randers Kommune, der står for rådgivningen. I familier, hvor et barn netop har fået konstateret et betydeligt handicap, er der desuden mulighed for at få familievejledning.

Rådgivningen tager udgangspunkt i barnets situation og drejer sig typisk om forskellige støttemulighed, der kan hjælpe med at kompensere for funktionsnedsættelsen. Det kan for eksempel være rådgivning om mulighederne for støtte i hjemmet, aflastning og økonomi.

Hensigten er, at rådgivningen munder ud i, at barnet trods funktionsnedsættelsen bliver ligestillet med andre børn. Men er der tale om en betydelig nedsat funktionsevne, vil der blive lavet en socialfaglig undersøgelse. Herefter vil der blive taget stilling til, om barnet eksempelvis skal henvises til Børnecenter Randers terapeuter for rehabilitering.

Familievejledning til familier med diagnosticerede børn

Hvis et barn får diagnosticeret en betydelig og varig nedsat funktionsevne, har barnets familie ret til at få tilbudt familievejledning indenfor tre måneder fra man har fået diagnosen.

Familievejledningen har til formål at informere om, hvilke tilbud der er  til barnet og familien, i hele kommunen, på tværs af forvaltningerne. Dette skulle give mulighed for at få svar på mange af de indledende spørgsmål, som opstår, når et barn får diagnosticeret et betydeligt handicap.

Vejledningen tager naturligvis udgangspunkt i det enkelte barns og dets families situation og kan for eksempel dreje sig om:

  • De økonomiske tilskudsmuligheder
  • Specialskoler
  • Orientering om støttemuligheder alt efter barnets alder
  • Handicapbil
  • Foranstaltninger
  • Boligændringer

Vær opmærksom på, at familievejlederen udelukkende informerer og altså ikke kan træffe nogen afgørelser om, hvad der skal ske.  

Kontakt

Familievejleder
Charlotte Vestergaard Ovedal
Telefon: 2434 7540
E-mail: charlotte.vestergaard.ovedal@randers.dk