Handicapområdet i Randers Kommune inviterer til kurser og oplæg om det gode samarbejde

Handicapområdet i Randers Kommune inviterer til en række kurser og oplæg, som kan klæde pårørende til borger med handicap bedre på.

24. august 2017 - Oprettet af Kim Fogh Rasmussen

Er du pårørende til en voksen med handicap?

Så vil vi gerne invitere dig til en række kurser og oplæg, som kan klæde dig bedre på til samarbejdet med de forskellige aktører i Randers Kommune, såsom myndighed, botilbud og dagtilbud.

Det første oplæg er med Anne Marie Møller, som er jurist i Myndighed for Handicap og Tværgående funktioner.

Oplægget henvender sig især til dig, der har et barn over 18 år, som bor i tilbud i Randers kommune. Du vil bl.a. kunne høre om værgemål, selvbestemmelse, aktindsigt og rettigheder for pårørende.

Se mere i denne invitation