Vejle Kommunes oplæg

I et samarbejde med Designskolen Kolding er Vejle Kommune kommet et stort skridt nærmere at løse en stor udfordring: Nemlig at skabe flere sociale, ikke betalte relationer for nogle af landets mest handicappede borgere. Hvis det skal lykkes, kræver det vedholdenhed og mod fra både ledelse og medarbejdere.

”Som professionel på handicapområdet plejer vi at sige, at vores arbejde grundlæggende handler om at være med til at skabe et godt liv for borgere med handicap. Det er vi rigtig dygtige til på mange områder, men vi har noget helt basalt, som vi har svært ved at få i spil, og det er at få skabt flere sociale, ikke betalte relationer. Altså at få skabt relationer, hvor der er nogle omkring borgeren med handicap af lyst og ikke, fordi man får penge for det som professionel,” siger Kirsten Bundgaard, der er handicapchef i Vejle Kommune.

Kirsten Bundgaard var blandt oplægsholderne, da processen med en ny handicapplan i Randers Kommune blev skudt i gang mandag (18/5) med et kick-off møde. Her talte hun netop for at få sat den store udfordring det er at skabe flere relationer mellem handicappede og civilsamfundet på dagsordenen.

”Det er desværre slet ikke ualmindeligt, at når meget handicappede borgere dør, så er præsten, lederen og to medarbejdere de eneste, der er til stede. Det er for mig det mest ultimative symbol på et fattigt liv, og den relationelle fattigdom ville vi gerne ændre på i Vejle,” siger Kirsten Bundgaard.

Venner kan ikke rekrutteres i avisen

På den baggrund valgte Vejle Kommune at tænke utraditionelt og invitere Designskolen Kolding til at komme med bud på, hvordan man kunne udvikle løsninger, så borgerne kunne få flere ikke-betalte relationer.

Resultatet blev projektet ”Design af Relationer”, som vandt KL’ innovationspris i 2013. Projektet, der tog udgangspunkt i bostedet Skansebakken, har i den grad bevist sit værd og inspirerer ledere og medarbejdere på det specialiserede socialområde over hele landet.

”Vi har fundet ud af, at det faktisk kan lykkes at skabe flere sociale relationer. Men vi har også fundet ud af, at man ikke bare kan rekruttere en ven i avisen, via et opslag på hjemmesiden eller fordi vi har en frivilligpolitik. Det var noget helt andet vi skulle arbejde med, og på Skansebakken var det vores gæstebud. Kulturen på stedet var ugæstfri, og det krævede lidt tid at erkende, at det rent faktisk var det, som var barrieren,” siger Kirsten Bundgaard og fortsætter:

”Vi begyndte at gribe det anderledes og mere konkret an. Fx ville vi gerne have oprettet facebook-profiler til beboere, men det var personalet ikke lige så skarpe til. Så tog vi ud på gymnasiet og spurgte, om ikke de lige kunne hjælpe med at lave 10 profiler. Samtidig mødte de beboerne, og så udviklede det sig til, at nogle begyndte at komme frivilligt, fordi de nu havde fået en relation til en eller flere af beboerne,” siger hun. 

Erfaringerne med Design af Relationer er samlet i en bog

Relationer kræver mod fra ledelse og medarbejdere

Kirsten Bundgaard lægger dog ikke skjul på, at arbejdet kræver mod og vedholdenhed fra både ledelse og medarbejdere.

”Det er en udfordring for medarbejdere at skulle omstille sig til i højere grad at skulle arbejde med at facilitere relationer for borgere med handicap frem for selv at være relationen. Det er nemt at sige, at nu vil man gøre det anderledes, men det kræver utrolig stor vedholdenhed at skabe den kulturforandring. Samtidig kræver det også mod fra ledelsen at turde stå i spidsen for en proces, hvor målet ikke er givet på forhånd,” siger hun.

Gevinsten ligger forude

For Kirsten Bundgaard er der dog ingen tvivl om, at arbejdet med at skabe relationer er godt givet ud og skaber resultater – også målbare resultater.

”I arbejdet med Design af Relationer har vi øget borgernes livskvalitet målt med WHO’s målemetoder og det har haft en positiv effekt på bundlinjen. Vi har også set, at medarbejderne har fået mere tid til at tage sig af borgere, der aktuelt har brug for det, og samlet set har vi meget positive erfaringer,” siger Kirsten Bundgaard