Kortlægning af Handicapområdet

Kortlægningsnotatet er et arbejdsgrundlag for udarbejdelse af udkast til et strategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune og handicapplanen i øvrigt. Notatet skal sikre, at alle interessenter på handicapområdet har et fælles grundlag for det videre arbejde. Derudover skal notatet ses som et samlet dokumentationsmateriale for, hvad der i hovedtræk, er blevet sagt i løbet af kortlægningsfasen.

Læs kortlægningsnotatet her

Notatet indeholder dels objektive oplysninger om ydre rammer og vilkår, såsom lovgivning og politiske vedtagne beslutninger. Herunder indeholder det også interessenternes forskellige vurderinger af handicapområdets styrker, svagheder, udfordringer og muligheder. Der er derfor passager i notatet, hvor der opstår en række paradokser, fordi der blandt interessenterne er forskellige holdninger til eller opfattelser af konkrete forhold såvel som overordnede forhold. Dette er en naturlig konsekvens af den inddragelsesproces, som har fundet sted, hvor vidt forskellige interessenter og målgrupper er blevet bedt om at tilkendegive deres inputs.

Notatet er derfor heller ikke udtryk for og eller dokumentation for objektive forhold for handicapområdet, men en opsummering af, hvad en stor og mangfoldig gruppe af interessenter har givet udtryk for.

Derudover optræder der i notatet, en række konkrete forslag til løsninger på nogle af de udfordringer, som interessenterne angiver. Disse forslag skal ikke ses som vedtagne løsninger, men som forslag og inputs, som forvaltningen tager videre i sit arbejde med at udarbejde handicapplanen for Randers Kommune.