Bliv aflastningsfamilie

At være aflastningsfamilie betyder, at et barn eller en ung kommer på besøg i familien. Hvor ofte varierer meget, og besøgene kan både foregå på hverdage, i weekender og i ferier.

Når et barn med et psykisk og/eller fysisk handicap får en aflastningsfamilie sker det typisk, fordi forældre eller søskende har brug for et pusterum til lettere at kunne klare det ekstra pres, der kan være forbundet med at have et barn med handicap.

Som aflastningsfamilie vil man opleve de glæder, der er forbundet med at tage sig af et andet menneske. Men samtidig er det vigtigt, at man er bevidst om, at barnet kun er »til låns«. Barnet er forældrenes, og besøgene i aflastningsfamilien vil derfor også blive aftalt i samarbejde med barnets forældre.

Sådan bliver man aflastningsfamilie

For at blive aflastningsfamilie, skal man igennem en godkendelsesprocedure. Første skridt er derfor at tage kontakt til Randers Kommune og spørge efter Familieafdelingen. Her kan man høre mere om mulighederne og, hvordan man ansøger.

Læs vores håndbog til aflastnings- og plejefamilier her