GAIA Museum

I Randers kommune er man bevidst om at fremme kreativiteten og bruge kulturen som en vej til at inkludere handicappede borgere i vores fælles samfund. Et eksempel på det er den kulturelle virksomhed GAIA Museum Outsider Art

På GAIA Museum kan man få anderledes kulturel og social oplevelse end, man kan få på andre kulturinstitutioner. Her kan man få et indblik i en verden, hvor der bliver vendt op og ned på konventionerne, hvor der er farver og glæde, og hvor der er højt til loftet og plads til alle former for menneskelige egenskaber. 

Her kan man opleve kunst på en ny måde og lære om det at være og tænke anderledes. Gennem ord, billeder og oplevelser får GAIA Museum os til at sætte spørgsmålstegn ved, hvad det i det hele taget vil sige at være normal, og hvad vi kan lære af mennesker, der skiller sig ud fra normen. 

Udviklingshæmmede arbejder på museet
GAIA Museum er, udover at være et museum, en social institution for udviklingshæmmede, som arbejder på museet. I øjeblikket er der 34 mennesker med udviklingshandicap ansat til at varetage daglige arbejdsopgaver i museets café, rammeværksted, butik og den daglige drift. Museet er derfor et meget levende og aktivt sted, hvor alle hjælper hinanden til at skabe et godt museum.